Om Dooit Design v/Dorit Olsen

Wish it, dream it, do it
Dooit Design er baseret på tanken om at alt er unika. Jeg arbejder i mit åbne værksted i Nuuk, hvor du kan komme og se og høre noget om, hvordan min kunst bliver til. Jeg har også en fysisk butik sammen med værkstedet.

Do it - just do it
Jeg har været kreativ og skabende så længe jeg kan huske, og efterhånden havde jeg ikke tid til at gå på arbejde ;-) Sommeren 2013 sprang jeg ud som selvstændig, og etablerede Dooit Design. Ikke tænk så meget over det - bare gør det!

Inspired by nature - made by hand
Grønland er mit hjem og har været det siden 1988. Grønlands kultur og mægtige natur er derfor omdrejningspunktet for mine designs. Uanset om jeg arbejder i glas, sten, med uld eller …
Mit udgangspunkt er meget personligt, og min kunst reflekterer min nysgerrige natur og passion for at udforske materialer og fortælle historier.
Jeg kan slet ikke forestille mig en verden, hvor jeg ikke kan få lov til at skabe, lege med og udfordre forskellige materialer. Det er især GLAS, der har min store kærlighed. Men at MALE ligger også mit hjerte nær. Jeg kombinerer ofte mine glasarbejder med andre af naturens materialer fx hår fra moskus, ræv eller træ strandet på vores kyster.

Det er meget vigtigt for mig, at tilbyde produkter som er forskellige fra hinanden, akkurat som vi mennesker er forskellige. Det er også meget vigtigt for mig, at udvikle mig og finde nye måder at bruge materialer på.
Jeg glæder mig hver eneste dag til at arbejde i mit kombinerede værksted og butik i Nuuk, og ikke to dage er ens.

Ønsker du særlige produkter tilpasset personligt, så kontakt mig endelig på +299 583109 eller dorit3900@gmail.com